Zonta Roskildes taskeprojekt blev en kæmpe succes.
Pressemeddelelse
Zonta Roskildes taskeprojekt blev en kæmpe succes.
Donerer 74.000 kr.
Regnskabet er nu gjort op og Zonta Roskildes medlemmer kan glæde sig over, at deres store arbejde resulterede i et overskud på 74.000,- kr. Penge som ubeskåret doneres videre til kampen mod børneægteskaber i Niger via Zonta International og UNFPA (FN´s befolkningsfond).
Et overvældende antal mennesker havde doneret brugte tasker til den gode sag og mere end 1.500 tasker blev indsamlet til den store taskeweekend. Også flere kendte havde doneret en taske til den gode sag, bl.a. Grevinde Alexandra af Frederiksborg, sangerinden Kirsten Siggaard, skuespiller Sofie Lassen- Kahlke, Triatlet Michelle Vesterby, Roskildes borgmester Joy Mogensen og Folketingsmedlem Mette Gjerskov.
Det var første gang Zonta Roskilde afholdt et taskesalg. Over en weekend solgte klubben de brugte tasker i Roskilde Kongrescenter, som havde lagt lokaler til det store event, og det blev et velbesøgt arrangement. De mange gæster var købelystne og meget interesseret i at støtte den gode sag ved at købe en taske eller syv. Pernille Fenger, chef for FN´s Befolkningsfond, besøgte arrangementet om lørdagen og fortalte om vigtigheden af støtte til kampen mod børneægteskaber og den forskel et taskekøb kunne gøre. Søndag fortalte Mette Gjerskov, formand for Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed og Rettigheder, om betydningen af støtte til de unge piger. Dermed blev der ikke kun indsamlet et særdeles fornemt beløb til kampen mod børneægteskaber, men også skabt synlighed omkring problemerne med børneægteskaber generelt.
Zonta Roskildes formand, Birgit Lenhard Hansen, er overvældet over den store opbakning klubben har mødt og hun er godt klar over succesen ikke kun skyldes medlemmernes store arbejdsindsats. ”Vi skylder alle sponsorer, donorer, taskegivere og taske købere en stor tak. Uden deres store opbakning og støtte var dette projekt aldrig lykkedes så succesfuldt. Vi er derfor dybt taknemmelige for den store opbakning vi har fået til vores arrangement. Derfor vil jeg på klubbens og medlemmernes vegne gerne sige tusind tak til alle, som på den ene eller anden måde har været involveret i Zonta Roskildes store taskeprojekt. I har alle været med til at gøre en kæmpe forskel for tusindvis af piger i Niger, tak” udtaler Birgit Lenhard Hansen, formand for Zonta Roskilde.
For yderligere pressemateriale, billeder, spørgsmål og interview kontaktes,
Dorthe Tronier, mobil +45 2613 2862, mail@dorthetronier.dk
Vedhæftede billeder er til fri afbenyttelse i forbindelse med omtale af Zontas taskeprojekt
Zonta Roskilde https://roskilde.kduelund.com/
Nyheder
5. december 2022Besøg hos Danner Krisecenter den 9. januar – åbent for alle
København II har arrangeret besøg hos Danner Krisecenter – tidligere Grevinde Danner Stiftelsen. Her vil der være foredrag om Dannerhusets nuværende arbejde, både nationalt og internationalt. Læs mere her. Mødet […]
Læs mere 24. november 2022Zonta Say’s No
Zonta Danmark tilslutter sig den internationale kampagne Zontasays NO to violence against women Zonta klubber over hele verden deltager i forskellige aktiviteter for at øge fokus på emnet. […]
Læs mere 23. november 202216 days of activisme
Zonta says no to violence against women I perioden 25. november til 10. december kan du ved at bære denne orange sløjfe, bidrage til at skabe opmærksomhed om vold mod […]
Læs mere SE ALLE NYHEDERKalender
5. december 2022Besøg hos Danner Krisecenter den 9. januar – åbent for alle
København II har arrangeret besøg hos Danner Krisecenter – tidligere Grevinde Danner Stiftelsen. Her vil der være foredrag om Dannerhusets nuværende arbejde, både nationalt og internationalt. Læs mere her. Mødet […]
Læs mere 25. oktober 2022LUKSUSLOPPER – STØTTEEVENT – 5. NOVEMBER 2022
Hjælp os med at støtte Reden Aalborg Den 5. november kl. 10-16 i Folkekirkens Hus, Gammeltorv 4, 9000 Aalborg. Kom og få en god oplevelse. Du kan købe lækre ting, […]
Læs mere 9. september 2022Zonta Roskilde afholder Banko & Bobler 8. oktober
Lørdag den 8. oktober kl. 18 inviterer Zonta Roskilde til en festlig aften. Her er tapas med bobler, hyggeligt samvær, musik – OG MASSER AF FLOTTE PRÆMIER doneret af forretningsdrivende […]
Læs mere SE ALLE ARRANGEMENTER